Historien om
Østsjællands Andelsvaskeris Fond
    

I efteråret 1989 med overtagelse 1. januar 1990 blev Østsjællands Andelsvaskeri solgt til De Forenede Damvaskerier, under forudsætning af medlemmernes godkendelse på 2 efterfølgende generalforsamlinger.

 

Ved et salg af vaskeriet gav vedtægterne mulighed for at salgsprovenuet kunne udloddes til medlemmerne i forhold til omsætning med vaskeriet, eller at provenuet kunne indgå i en fond, hvor afkastet skal uddeles i vaskeriets primære virkeområde.

Bestyrelsen kom hurtigt til det resultat, at man ville få mest gavn af, at der blev stiftet en fond og på de bestyrelsesmøder der fulgte efter det var vedtaget at arbejde videre med salget, blev der udarbejdet et udkast til en fundats der skulle fremlægges på generalforsamlingerne. Efter en del debat på den første generalforsamling omkring fondens virkeområde, blev en tilrettet fundats fremlagt og vedtaget på den sidste generalforsamling  i vaskeriets historie 25. januar 1990.

Fonden blev stiftet på grundlag af denne godkendelse med en grundformue på 6.200.000,- fortrindsvis placeret i obligationer.

 

Den afgående bestyrelse for Østsjællands Andelsvaskeri indtrådte som bestyrelse i Østsjællands Andelsvaskeris Fond.




ØSTSJÆLLANDS ANDELSVASKERIS FOND
info@vaskerifonden.dk